Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Veteranudflugt med Bevaringsforeningen

17. august / 10.00 15.00

Veteranbiludflugt til Skjern og Hellig Kors Kloster

Medlemsudflugt lørdag den 17. august 2024
Traditionen tro samarbejder Kongelig Dansk Automobil Klub Classic og Ringkøbing Bevaringsforening om en fælles medlemsudflugt, hvor vi kører ud og ser på områdets kulturarv i veteranbiler. KDAK Classic møder op med 10-12 biler, chauffører og ledsagere, og der bliver plads til ca. 20 af Bevaringsforeningens medlemmer.
Vi mødes med KDAK Classic på havnen klokken 10.00 og fordeler os i de gamle biler, hvorefter vi kører til Kong Hans Bro og Dommergården i Skjern. Her vil museumsinspektør Torben Egebjerg fortælle om den betydning, det historiske overfartssted over Skjern Å har haft for området. Derefter er der sandwich og kaffe.
Skjern Å kører vi til Hellig Kors Kirke øst for Lem, hvor Carsten Dalsgaard Hansen, der leder stedet sammen med sin kone, Marianne, vil fortælle om historien og ideerne bag klosteret med den markante kirke, der ligger smukt nord for Dejbjerg Hede.
Fra Hellig Kors Kloster kører vi til Smedenes Hus i Lem, hvor bilerne vises frem, og vi får en pølse og en øl/vand.
Der udsendes indbydelse og tilmeldingsoplysninger til klubbens medlemmer via mail.

Gratis for medlemmer af KDAK med bil

Bevaringsforening Ringkøbing

Se Arrangør hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *